Volleydamer vinder vigtig volleykamp

Foto: TV ØST

VK Vestsjælland kan måske undgå bundplacering i 1. division efter en sejr over Gentofte Volley.

Der er fortsat en del kampe endnu, men det tegner til at pigerne fra VK Vestsjælland kan undgå en bundplacering efter sejren over Gentofte Volley søndag.

Gentofte Volley og VK Vestsjælland ligger side om side i 1. division, og kæmper begge for at undgå en placering i bunden.

Ifølge en pressemeddelelse blev kampen først afgjort i 5. sæt, hvor VK Sjælland vandt med 15-13. Dermed har de lokale piger vundet tre kampe ud af tre over modstanderne fra Gentofte.

- Vi var rigtig godt forberedt mod Gentofte og havde lagt en god taktik til kampen. At vi også formår at følge den er afgørende for, at vi trækker os sejrsrigt ud. Selvom tingene ikke altid går vores vej i kampen, så holder vi hele tiden humøret højt og klør på, udtaler træner Kim Buchwald. 

Der er fortsat ni kampe tilbage i sæsonen, men indtil videre har VK Vestsjælland fået fem sejre ud af 10 kampe.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App