Voldtaget og så mistænkeliggjort (Video)

En pige fra Nykøbing Falster har følt sig mistænkeliggjort af politiet, efter hun blev voldtaget. Men i fredags blev gerningsmanden idømt 8 års fængsel - for en række voldtægter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For tre år siden blev Sandra voldtaget på en skovsti i Nykøbing Falster.

- Han tvang mig med ind i skoven ved at sætte en pistol for min tinding, fortæller Sandra.

Efterfølgende meldte hun sagen til politiet. Men på vej til Rigshospitalet, såede en betjent pludselig tvivl om forbrydelsen.

- Nu havde hun arbejdet med det her i de sidste tre år, og i de tilfælde der havde været, der viste det sig, at det var løgn. Så hvis du er blevet voldtaget, siger hun til mig. Og der vender min mor sig om og kammer ud på hende.

Se hele interviewet med "Sandra" herunder:
[video:flv:090406_sandra.flv]

Politiet kunne ikke umiddelbart finde voldtægtsmanden tilbage i 2006 og henlagde sagen. Først senere blev sagen genoptaget af to andre betjente, som gav Sandra en tillidserklæring.

- Han siger til mig, at jeg tror på dig 100%, og der er man helt færdig. Sådan en blanding af glæde og gråd. Bare det der, at der bliver troet på en, når der nu lige skulle plantes det frø om, at det ikke var sikkert, de troede på en.

Gerningsmanden blev i fredags idømt 8 års fængsel for en række voldtægter. Og selvom Sandra er glad for dommen, har forbrydelsen sat dybe spor.

- Jeg føler lidt, at den dag ude i skoven, der mistede jeg mig selv. Jeg kan ikke genkende den, jeg er i dag. Jeg kan huske, hvordan jeg var, og jeg prøver at være lidt sådan. Men det er jo ikke den, jeg er i dag.

Sandra er et opdigtet navn, men TV2 ØST kender pigens rigtige navn.

TV2 ØST har interviewet jurist, Maj-Britt Elise Marinussen, der står bag en undersøgelse af falske voldtægtsanmeldelser. Se hele interviewet herunder:
[video:flv:090406_jurist.flv]


Nyhedsoverblik