Voldsomt tordenvejr rammer regionen

Et voldsomt tordenvejr ramte torsdag efter middag store dele af regionen. Der er meldinger om en række brande, strømafbrydelser - og meget kraftige haglbyger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et voldsomt uvejr ramte kort efter klokken 12 torsdag vores region. Der meldes om omfattende tordenbyger, haglfald og endda skypumper under uvejret.

Samtidig er der meldinger om brande i Borup og Lellinge. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, og fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er meldingen, at der også i Slagelse er brand i en villa. Her startede branden klokken 12.55.

Ifølge øjenvidner er et centimeter tykt lag hagl faldet i Præstø, og der er meldinger om strømafbrydelser i byen.

Også i Slagelse, Borup, Lellinge, Sorø, Haslev og Næstved er der meldinger om kraftig torden.

600 lyn på en time

Banedanmark har på grund af det voldsomme uvejr aktiveret deres beredskabsplan, oplyser Ritzau.

Ifølge den meterologiske side AllMetSat ramte omkring 600 lyn vores region i tidsrummet mellem klokken 12.30 og 13.30.

DMI udsendte klokken 12.31 varsel om farligt vejr i vores region. Varslet advarer mod voldsom regn og kraftig torden. Varslet er gyldigt indtil klokken 18.30.

Almindeligt sommerfænomen

DMI siger til TVØST, at dagens sommervejr på trods af lyn, torden og hagl er helt normalt.

Vejret opstår, fordi der erk old luft højt oppe i atmosfæren og varmere luft nede ved jordoverfladen. Og sammen med svage vindforhold er det altså perfekte betingelser for, at skyerne kan vokse sig store - med både lyn og hagl.

I alt kom der 2800 lyn på landsplan mellem klokken 00 og 16.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik