Voldsom brand i Maribo: Villa brændt

En voldsom brand ramte tirsdag Maribo. Her var der opstået en brand i en villa, der ikke stod til at redde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var efter alt at dømme bøvl med den tekniske installation, der tirsdag eftermiddag startede en brand i en villa i Maribo.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Meldingen om branden på Engpibervej i Maribo kom til politiet klokken 16.26. Her havde naboer set kraftig røg fra taget.

Kort efter brød flammerne gennem taget, og villaen blev overtændt.

Først klokken 18.15 blev branden meldt under kontrol.

Politiets teknikere vil nu gennemgå brandtomten for at fastslå, om det vitterligt var elinstallationerne, der var årsag til branden.


Nyhedsoverblik