Virksomhed producerede ulovligt kosttilskud

Fødevaremyndighederne har afsløret en ulovlig produktion og salg af kosttilskud på en virksomhed i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fødevarestyrelsens Rejsehold fik en anmeldelse og slog til mod en adresse i Lumsås, hvor firmaet Designgruppen holder til. Her kunne fødevarestyrelsens folk konstatere, at der foregik både produktion og salg af kosttilskud. Men da der ikke er registreret nogen fødevarevirksomhed på adressen, er produktionen ulovlig.

Rejseholdet beslaglagde varelageret og bad virksomheden lukke sin hjemmeside. Det fortæller DR Sjælland.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra virksomheden selv.

Fødevarestyrelsen opfordrerfolk, der har købt kosttilskud via hjemmesiden www.nutrion-trade.co.uk, til at kassere produkterne eller levere dem tilbage til Designgruppen, Nordre Strandvej 2 i Lumsås ved Nykøbing Sjælland.

Overtrædelsen kan komme til at koste Designgruppen en bøde på 5.000 eller 10.000 kroner.


Nyhedsoverblik