Vind har væltet 49 køretøjer på Storebæltsbroen

I gennemsnit blæser vinden tre biler omkuld på Storebæltsbroen hvert år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lastbil-anhængere, campingvogne og trailere skal passe på, når de kører over Storebæltsbroen.

Det er nemlig oftest dem, der blæses omkuld, når de kører over Storebæltsbroen.

Det skriver Fyens.dk.

I alt er 49 køretøjer væltet på broen i de 17 år, hvor den har været åben for biltrafik.

Sammenlagt få ulykker

De vindfølsomme køretøjer er da også dem, der oftest rammes af restriktioner, når de kører over broen. Allerede når vindstødene rammer kulingstyrke udløser det normalt restriktioner på trafik over broen.

Sammenlagt er der sket 50 ulykker på Storebæltsbroen i 2013 og 2014. Generelt er tallet for ulykker på broen dog lavere end på det almindelige motorvejsnet, oplyser Sund og Bælt til avisen.


Nyhedsoverblik