Ville sælge hash til politifolk

En 30-årig mand er blevet anholdt, efter han onsdag eftermiddag forsøgte at sælge stoffer til to politifolk i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En pusher i Næstved er blevet anholdt, efter han onsdag eftermiddag forsøgte at sælge hash til to civilklædte betjente midt i Næstved by.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Der var tale om en 30-årig mand fra Næstved Kommune, der solgte stoffer på Kvægtorvet, oplyser vagtchef Ove Kristoffersen til TV ØST.

- Manden har åbenbart syntes, at vores folk lignede potentielle kunder, og henvendte sig selv til dem. Og så blev han altså anholdt, fortæller han.

Den 30-årige kan nu se frem til et retsligt efterspil i sagen.


Nyhedsoverblik