Ville passere grænsen med hash og våben

To svenske mænd blev mandag eftermiddag anholdt ved Rødby Havn, hvor de forsøgte at komme ind i landet med hash og våben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Turen fra Tyskland til Danmark endte mandag ved Rødby Havn for to svenske mænd. Mandag eftermiddag afholdt politiets udlændingekontrolafdeling i samarbejde med SKAT indrejsekontrol mændene ved færgen fra Tyskland.

De to mænd på henholdsvis 39 og 32 år fik bilen kontrolleret, og ved ransagningen fandt en af SKAT’s narkohunde en joint på 0,83 gram og 0,6 gram hash.

Herudover blev der fundet en låsbar foldekniv med et blad på 9 centimeter og en totenschläger. Den 39-årige mand, som førte bilen, blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik