Villavej hjemsøgt af mystiske postkort

Beboerne på villavej i Store Heddinge modtager underlige postkort fra et dansk selskab på ferie i Spanien. Afsenderne er ukendte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Intriger mellem deltagerne i et dansk selskab på ferietur i Spanien, okkulte oplevelser med en ånd, der suger energi til sig for at forsvinde ned i en kuffert, og en mystisk enspænder, der går rundt kl. 3 om natten i et hidtil ukendt jakkesæt.

Det skriver Dagbladet Køge. 

Det er nogle af de beretninger, der rulles op på en række postkort med spanske frimærker og poststempel sendt til beboerne på Horsekjær i Store Heddinge.

Snakken går mellem beboerne - nogle synes bare, at det er underligt, men andre finder det lidt uhyggeligt, og hele affæren er nu meldt til politiet.

Men landbetjent Morten Billstrøm har afvist at optage sagen på døgnrapporten:

- Der er, så vidt jeg er orienteret, hverken tale om trusler eller forsæt til vinding. Og ligesom det ikke er ulovligt at lægge tryksager i folks postkasser, kan vi heller ikke skride ind over for mystiske postkort, siger han til avisen.


Nyhedsoverblik