Vil svømme fra Kalundborg til Horsens

Foto: TV ØST

Mand begynder sin 80 kilometer lange svømmetur fra Kalundborg den 29. maj 2014.

Morten Vesterager fra Esbjerg har i den grad besluttet sig for, at udfordre sig selv og samtidig erobre farvandet mellem Sjælland og Jylland. Den 29. maj 2014 begynder han så eventyret og sin 80 kilometer lange svømmetur fra Kalundborg.

Der er sat fire dage af til at krydse vandet og nå Horsens, skriver Jyllands-Posten.

Turen skal svømmes i en våddragt og med en lille gummibåd, som Morten Vesterager skal have bundet om livet på hele strækningen.  Gummibåden kommer nemlig til at indeholde både mad og vand.

-          Jeg gør det, fordi jeg kan. Det er ligesom med et maraton, det er bare en anden sportsgren, siger Morten Vesterager.

For at nå de 80 kilometer på fire dage, skal Morten Vesterager svømme 8-10 timer om dagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App