Vil have minister ind i Saxenhøj-sag

Guldborgsund Kommune har lavet en foreløbig redegørelse af sagen om knivdrab på forsorgshjemmet Saxenhøj. Den bliver sendt til socialministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lederen af Saxenhøj er stadig meget påvirket af det, der skete for snart en måned siden.

- Det er meget usædvanligt og tragisk at opleve sådan noget i sit arbejdsliv, fortæller Erik Søndergaard fra forsorgshjemmet i Sakskøbing.

Det var den 7. maj, at en 28-årig mand knivdræbte en socialrådgiver og en læge. De ansatte vidste ikke, at manden angiveligt led af en alvorlig form for sindssyge, der ofte indebærer at den syge bliver paranoid og overbevist om, at andre, især autoriteter, vil skade vedkommende.

De ansatte må nemlig som udgangspunkt ikke få beboernes sygejournaler udleveret uden dennes samtykke.

En redegørelse af sagen, som Guldborgsund Kommune har lavet og sendt til socialminister Manu Sareen (RV), lægger derfor op til en diskussion af lovgivningen.

- At man på nationalt niveau overvejer muligheden for at lægge noget mere pres på i form af nogle regler, hvis borgerne ikke ønsker at fortælle noget om sig selv. At man på en eller anden måde får sikret, at oplysningerne kommer videre, når psykiatrien afleverer en borger, hvis det vurderes nødvendigt for medarbejdernes sikkerhed, siger Alma Larsen, der er sundhedsdirektør i Guldborgsund Kommune.

Der er 53 beboere på Forsorgshjemmet Saxenhøj fordelt på 7 afdelinger, hvor de bor i eget værelse.

 

 

 


Nyhedsoverblik