Vig Festival solgte færre billetter - men mere øl

Selvom billetsalget har haltet til årets Vig festival, er omsætningen vokset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Status efter årets Vig Festival er delt. De ca. 33.000 solgte billetter er omkring 5.000 færre end sidste år. Til gengæld er salget af mad og våde vare vokset.

- Det har været en tilfredsstillende festival på alle områder på nær billetsalget. Men de, der er kommet, har været købelystne og glade, siger Formand for festivallen Johnny Nilsson.

Johnny Nilsson mener, at det faldne billetsalg skal begrundes i den økonomiske krise. Men formanden er stadig optimist, mens pengekassen er ved at blive talt op:

- Jeg går ud fra, at vi kommer ud af det med et pænt resultat. Men det er stadig for tidligt at sige noget om endnu.

Umiddelbart er der dog ikke udsigt til, at årets økonomiske resultat får betydning for næste års Vig Festival.


Nyhedsoverblik