Vidner til voldsag ved Ringsted Festival søges

Politiet vil gerne i kontakt med vidner til noget vold mellem to unge mænd ved Ringsted Festival.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lokalpolitiet i Ringsted efterforsker en sag om vold mellem to unge mænd, der skete lørdag den 8 august klokken 23.30 i det store telt i forbindelse med Ringsted Festivalen. Politiet blev tilkaldt og fik parterne skilt ad.

Siden da har politiet talt med parterne, der ikke rigtig kan blive enige om handlingsforløbet. Derfor ønsker politiet at underbygge sagen yderligere med vidneforklaringer.

Skulle nogen have overværet optrinnet, hvor den ene part fik smidt mad i hovedet af den anden, så kontakt lokalpolitiet i Ringsted på tlf.: 114.


Nyhedsoverblik