Vidner søges til overfald

Politiet i Ringsted efterlyser vidner til et overfald på en 60-årig handicappet kvinde i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 60-årige kvinde kørte ca. kl. 16.30 på Tværvej ved biblioteket på sin handicapknallert. To drenge i alderen 12-15 år stillede sig i vejen for kvinden, og de ville ikke flytte sig, da hun bad dem om det.

I stedet slog den ene dreng kvinden i hovedet og hun blev også sparket over det ene ben.

Den anden dreng forholdt sig passivt og deltog ikke i volden.

De to drenge flygtede ind på biblioteket og videre ud via Anlægget, hvor de forsvandt.

Drengene er i alderen 12-15 år og formentlig af arabisk eller tyrkisk herkomst. Den ene er ranglet af bygning, ca. 170-180 cm høj og med et smalt ansigt. Den anden beskrives som spinkel med et rundt ansigt og ca. 160-170 cm. høj. Sidstnævnte var iført sort jakke og cowboybukser.

Vidner har fortalt, at alt fald den ene dreng ofte ses i området, og det antages derfor, at der tale om to lokale drenge.

Politiet i Ringsted er meget interesserede i at høre fra borgere, der enten har set overfaldet eller som ud fra signalementet har et bud på, hvem de to drenge er. Ring til politiet på 114.


Nyhedsoverblik