Vidne så Leider i Vordingborg midtby

Foto: TV ØST

Lokalpolitikeren Martin Leider Olsen (S) afbrød mandag d. 17. februar et møde efter blot 30 minutter. Herefter er han kun set én gang af et enkelt vidne.

Vordingborgs 2. viceborgmester, Martin Leider Olsen (S) har været forsvundet siden mandag d. 17. februar.

Det sidste politiet ved, han deltog i, var et møde mellem Socialdemokraterne og de lokale fagforeninger i Vordingborg.

Politiet fortæller nu til BT, at Leider måtte forlade mødet allerede efter cirka 30 minutter, efter at have modtaget et telefonopkald.

Undersøger mobildata

Ingen af de fremmødte på mødet kan over for bt.dk bidrage med yderligere oplysninger om, hvem der ringede til 2. viceborgmesteren eller hvad opkaldet drejede sig om.

Læs også: Politi om forsvunden politiker: Vi er på bar bund

Derfor er politiet nu i gang med at undersøge hans mobildata for at finde ud af, om opkaldet kan have haft nogen forbindelse til hans forsvinden.

- Vi ved, at han taler i telefon med en ukendt person, hvorefter han bliver nødt til at forlade mødet. Hvorvidt det overhovedet har haft nogen betydning for hans efterfølgende handlinger ved vi ikke, men det er noget vi er i gang med at følge op på, siger Helle Kristoffersen fra lokalpolitiet i Vordingborg til BT.

Frygter stadig selvmord

Helle Kristoffersen fra lokalpolitiet i Vordingborg oplyser overfor avisen, at et enkelt vidne har set Martin Leider Olsen i Vordingborg midtby imellem klokken 16 og 17.

Hvad han har foretaget sig der, og om det har haft nogen forbindelse til telefonopkaldet, ved politiet ikke på nuværende tidspunkt.

- Det eneste vi herefter ved er, at han ikke dukker op til et planlagt møde om aftenen. Ud på natten finder vi så hans bil efterladt tæt på Storstrømsbroen, og derfor er vores frygt stadig, at han har kastet sig ud fra broen, siger Helle Kristoffersen til bt.dk.

Hun oplyser, at politiet stadig gerne tager i mod henvendelser fra vidner, der skulle have set Martin Leider Olsen i timerne op til sin forsvinden mandag den 17. februar.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App