Viceborgmester: Lokale hjælper flygtninge på Lolland

Lokale borgere hjælper til, når politiet skal huse op mod 1000 flygtninge på Lolland, siger viceborgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I nat får op mod 1000 flygtninge brug for at få husly på Lolland, og derfor sætter både politi, beredskab og lokalbefolkning ind, for at klargøre offentlige bygninger til at huse migranterne.

Det fortæller Lolland Kommunes viceborgmester, Henrik Høegh (V).

- Politi og beredskab har bedt os om, at være klar til at indkvartere op mod 1000 flygtninge i nat, siger Henrik Høegh til Ritzau.

Det er en fremmed situation for Rødby og resten af Lollands Kommune, at der pludselig står omkring 1000 flygtninge og migranter og mangler tag over hovedet. Alligevel kan viceborgmesteren fortælle, at borgerne i området gør en stor indsats for at hjælpe flygtningene.

- Vi er alle blevet både chokerede og rørte. Man kan se, at det er dybt udmattede og traumatiserede mennesker, og derfor ønsker mange at gøre en indsats, siger Henrik Høegh.

Viceborgmesteren kan fortælle, at lokale pizzeriaer leverer gratis shawarma og kioskejere lukker butikken i utide for at donere, det mad de ikke har solgt endnu. Helt almindelige borgere købe vand og mad til flygtningene i de lokale supermarkeder.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik