Vi er bedst til at få betalt vores restskat

Borgerne i vores region er dem, der er bedst til at betale restskat til tiden hos Skat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag er sidste dag for at betale den resterende skat, hvis man ikke vil betale renter af beløbet.

Og det er vi ikke meget for på Sjælland – vi er nemlig dem, der er allerbedst til at betale den resterende skat til tiden. Dermed undgår vi at betale mindst to procent rente af det skyldige beløb.

Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

- At sjællænderne er mest flittige til at betale restskat, vidner om, at de har næse for forretning. Når man indbetaler frivilligt, sparer man jo renter, og det kan løbe op i ganske mange penge, siger skatteekspert i Deloitte, Doris Erlandsen. 

Selvom det er en god forretning at betale sin skat til tiden, så vælger mange dog at lade være.

- Selv om sjællænderne generelt er gode til at indbetale restskat, er der stadig en femtedel, der ingenting foretager sig, men blot lader restskatten gå videre til næste års skat. Det viser med al tydelighed, at den automatiske regulering af forskudsopgørelse, som SKAT har indført for at minimere restancerne, absolut er et relevant initiativ, siger Doris Erlandsen.

Mere end tusind mennesker er med i undersøgelsen. 


Nyhedsoverblik