Veteraner pakker medaljer for Forsvaret

02:43

Mandag begynder 40 veteraner fra Sydsjælland og Lolland-Falster at klargøre og sende mere end 25.000 medaljer, der skal fungere som Forsvarets fortjeneste til udsendte soldater.

Et projekt med et anerkendende formål går mandag i gang i Næstved.

Her påbegynder 40 veteraner fra Sydsjælland og Lolland-Falster pakningen af mere end 25.000 medaljer for Forsvaret.

- For veteranerne er det en helt naturlig opgave, som vi påtager os, når vi kan se, at Forsvaret er trængt på ressourcerne, og så er det en måde at sikre, at veteranerne hurtigt får den anerkendelse, de langt om længe er tildelt, siger Niels Hartvig, der er landsformand hos veteranorganisationen De Blå Baretter.

Et forsinket tak

Medaljen, hvis officielle navn er ’Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009, fungerer, som navnet antyder, som belønning til de danske soldater, der var udsendt på internationale missioner i perioden fra 1948 til 2009.

- Det er simpelthen et forsinket ’tak for jeres indsats’, uanset om man har været i Gaza, Kongo, Cypern, eller man har været i Yemen eller Libanon, eller hvor man nu har været som fredsbevarer, siger Per Amnitzbøll Rasmussen, der er talsmand for De Blå Baretter.

Også medaljer til afdøde

Ifølge Forsvaret kan medaljen også tildeles til de efterladte efter udsendte, der siden er gået bort. De pårørende skal så ligesom andre udsendte indsende en ansøgning om at få medaljen.

Det understreges, at der ikke er tale om en missions-medalje. Selvom man har været udsendt flere gange kan man altså kun få én medalje.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App