Vestsjællands borgere skal have sved på panden

De Vestsjællandske kommuner er gået sammen med DGI (Danmarks Gymnastik og Idrætsforeninger) om et fælles motionsstævne til efteråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har man gode ben, eller er bare man glad for at opleve fællesskab, skal man som borger i Vestsjælland sætte kryds i kalenderen ud for datoen, 26. September.

DGI hylder normalt princippet om, at det er bedre at deltage end at vinde, men i "Kommunedysten" satses der alligevel på danskernes konkurrence-gen. Det gælder om at vinde, og den kommune hvis borgere, i forhold til indbyggertallet, løber eller kører flest kilometer på dagen - kan stille sig øverst på sejrsskamlen. Men hvad præmien består i, bevares for nuværende, som en hemmelighed:

- Vi kommer med en overraskelse på selve dagen, siger Henrik Holmen fra DGI.

De seks kommuner, Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted har tilsammen 300.000 borgerne. Målet er at lokke så mange som muligt ud på dagen. Slagelses borgmester Lis Tribler (Soc.dem.) tror på projektet:

- Vi har rigtig mange foreninger der vil gøre hvad de kan for at få folk op af stolene, for at være med i den her dyst.

Se mere på: www.kommunedysten.dk


Nyhedsoverblik