Verdensarv fejres med folkefest

Foto: TV ØST

Senest i den kommende weekend bliver det afgjort, om Stevns Klint kommer med på Unescos Verdensarvsliste.Bliver det et ja, er Stevns Kommune klar med fest.

Inden for få dage står det klart, om Stevns Klint bliver en del af Unescos prestigefyldte Verdensarvsliste. Hvis Stevns bliver et verdensarvsområde rigere, har Udviklingsgruppen Stevns Klint kørt et brag af en folkefest i stilling. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Fredag den 27. juni 2014 klokken 16-18 er det planen at fejre det nye verdensarvsområde med alle stevnsborgere og andre, der har været med i processen, med en uformel folkefest. Arrangementet foregår ved selve Stevns Klint i Højerup, og der at lagt i kakkelovnen til en glad eftermiddag.

Verdensarvsøl og hotdog

Der vil være festtaler, åbning af Stevns Museums nye Verdensarvsudstilling og masser af livemusik med Tim Schou (vinder af Melodi Grand Prix 2012) og det rytmiske kor Hold On – alle sammen lokale musikere fra Stevns.

Derudover byder kommunen på et gratis et glas verdensarvsøl brygget til lejligheden af Stevns Bryghus og dertil Traktørstedet Højeruplunds verdensarvshotdog.

Den officielle fejring af Stevns Klint på Verdensarvslisten forventes at blive afholdt efter sommerferien.

Læs mere om arrangementet her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App