Venter på Max bank

Seks huskøbere venter på penge, der står i depot i Næstved-banken Max bank. Banken vil ikke frigøre pengene efter konkurs i entreprenørselskab

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De har ventet i over en måned og nu er de utålmodige.

Seks huskøbere  ville købe huse som entreprenørselskabet DanFlex skulle opføre i Vordingborg, men selskabet gik konkurs inden husene var færdigbyggede. 

Huskøberne mener derfor, at deres købskontrakter er misligholdte. Alligevel kan de ikke få deres indbetalte depositum retur fra Max bank, hvor pengene er indbetalt, skriver Sjællandske.

Max Bank har selv måttet afskrive et millionbeløb i forbindelse med Danflex-konkursen.

Direktør i Max Bank, Hans Verner Larsen, sagde mandag eftermiddag til TV2 ØST, at banken onsdag aften har indkaldt kurator til et møde for at drøfte de uheldige køberes situation.

 


Nyhedsoverblik