Venstre: Nyt sygehus på Lolland-Falster

Venstres spidskandidat i Guldborgsund-kredsen, Henrik Høegh, vil bruge milliarder til at bygge et nyt sygehus på Lolland Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal bygges et splinternyt sygehus på motorvejen på Lolland-Falster. Det mener i hvert fald Henrik Høegh (Venstre).

- For at bevare det lokale sygehus gælder det om at fastholde nogle specialer, der kan sikre arbejdspladser til specialister. Derfor foreslår jeg, at man bygger et helt nyt sygehus ude ved motorvejen, sagde Henrik Høegh i aftes under et valgmøde om kvalitetsreformen i Sakskøbing.

Og projektet skal ifølge Henrik Høegh finansieres gennem kvalitetsreformen.

- Regeringens forslag til kvalitetsreform har afsat 25 milliarder til sygehusene over ti år. Der er også penge på regionens budget, og dertil kan bygninger og grund fra det gamle centralsygehus i Nykøbing sælges og  indbringe et betydeligt beløb, der kan bidrage til finansieringen, sagde Henrik Høegh.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

 


Nyhedsoverblik