Vennerne mindes i Dianalund (Video)

Kenneth Kristensen, der søndag aften blev dræbt i Dianalund, var en særdeles vellidt person. Han havde en enorm vennekreds spredt ud over hele Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bent Olsen vender bedst tankerne bag rattet, og der har været mange de seneste dage. Hans ven Kenneth Kristensen plejede at køre med, men søndag sluttede sytten års venskab brat, da han blev dræbt af sin ekskæreste og hendes nye kæreste:

- Jeg tænker og tænker, om der var noget, jeg kunne have gjort. Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle ramme Kenneth, der var så god en person, fortæller Bent Olsen, der lærte Kenneth Kristensen at kende, da de var 16 år gamle og gik på teknisk skole i Slagelse.

Selv havde Kenneth Kristensen engang en Volkswagen Corrado - og fik derfor kælenavnet Corrado-Kenneth i Dianalund. Her var flere venner i dag samlet.

Se vennerne fortælle om Kenneth Kristensen i videoen herunder:
[video:video_mangler:090818_draebte.flv]

Særligt Anya Kristensen blev rystet, da hun fik beskeden om drabet. Hun er mor til Kenneth Kristensens søn på fem år.

- Det er rigtig, rigtig svært at forklare ham, hvad der er sket. Men jeg er jo nødt til det, lød det i dag fra Anya Kristensen, der ikke har kommet sammen med Kenneth Kristensen de sidste fire år, men så ham som en rar og venlig person og en god far.

Ikke kun Magnus og hans mor har svært ved at forstå det. Også de andre venner, som var på stedet i dag, er chokerede.

De fleste vidste, at Kenneth Kristensens ekskæreste skyldte ham penge. Men at drabsårsagen skulle være en narkogæld er umuligt, lød det samstemmende fra vennerne.

- Det må være løse rygter, konkluderede Bent Olsen.


Nyhedsoverblik