Ven til brandoffer får grønt lys til indsamling

Michael Baruch har netop fået grønt lys til at samle penge ind til fordel for ofrene ved fredagens voldsomme brand i Nakskov, hvor fem personer omkom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag begyndte indsamlingen af penge til fordel for ofrene fra fredagens brand, efter at Michael Baruch fik grønt lys af Indsamlingsnævnet til at gå i gang.

Det berørte ham dybt, da han hørte om branden, som fredag aften ved 22-tiden brød ud i en villa på Mosevej i Nakskov. Her mistede fem personer livet, og kun en enkelt overlevede. Michael Baruch er ven med den overlevende, og der gik ikke lang tid, før han sammen med nogle andre fik den ide at starte en indsamling.

- Hvad der er sket, er dybt tragisk. Penge er et sølle plaster på såret, men forhåbentligt kan det hjælpe til betaling af begravelser og den slags, siger han til Ritzau.

Facebook-gruppen hedder 'Indsamling til de efterladte efter den tragiske brand i Nakskov', og den blev oprettet mandag eftermiddag. Snart skulle det også være muligt at overføre penge via Swipp, og begge steder kan overførslerne indbetales ske via registrerings- og kontonummer 5039-1295651.


Nyhedsoverblik