Vejle jager LFA-profil

Lolland Falster Alliancens Martin "Junior" Christensen har gjort det så godt, at den ambitiøse 1. divisionsklub Vejle Boldklub er ude efter ham.

Den 24-årige målsluger Martin " Junior" Christensen fra 1. divisionsklubben Lolland Falster Alliancen kan være på vej væk fra klubben til de jyske konkurrenter fra Vejle.

Normalt kigger Vejle mest efter spillere i de bedste rækker i Norden, men lægger op til at gøre en undtagelse.

- Det er korrekt. Vores optik er ellers mest rettet mod Superligaen, Allsvenskan of Tippeligaen, men han er en spændende spiller og blandt de fem i 1. division, vi synes er interessante, siger Vejles sportschef Hans Lauge til Ekstra Bladet.

Hans Lauge vil dog ikke kaste alt ind i kampen for at sikre sig Martin "Junior" Christensen.

- Vi har ikke noget hastværk, og hvis det er sådan, at en transfer bliver for kompliceret, lader vi den ligge. Vi arbejder med en kontrolleret offensiv, hvis man skal bruge fodbold-sprog, siger Hans Lauge.

Martin "Junior" Christensen har scoret ni af Alliancens 16 mål i denne sæson.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App