NFH rykker op i ligaen

Foto: TV ØST

NFH skal nu til at spille i ligaen. Det sker efter, at Dansk Håndbold Forbund tirsdag fik beskeden om, at Vejen EH officielt er erklæret konkurs

Håndboldklubben Vejen EH er tirsdag erklæret konkurs. Den 28. april besluttede bestyrelsen i Vejen EH, at det ikke var muligt at køre klubben videre.

Deres konkurs betyder, at holdets plads i ligaen nu bliver tilbudt til Nykøbing Falster Håndboldklub, da de er det øverste hold på reserveholdlisten.

I Nykøbing Falster har de taget godt i mod nyheden

- Vi er meget glade for, at vi er blevet tilbudt pladsen, og vi har allerede takket ja, siger Søren Jakobsen, direktør for Nykøbing Falster Holdboldklub

NFH har de seneste sæsoner kørt med et økonomisk overskud, og Søren Jakobsen er derfor ikke i tvivl om, at de sagtens kan klare at spille i ligaen. Han fortæller, at de er ved at finde nye topspillere til deres kvindehold. Så han er sikker på, at de vil klare sig godt i ligaen. Han har dog ikke talt med spillerne.

- Jeg har ikke fortalt det til dem endnu, men jeg kan se, at de jubler på Facebook, siger han

Skylder 1,2 millioner

Vejen EH har grundet konkurs ikke mulighed for at betale de 1,2 millioner kroner, de skylder deres kreditorer. De skylder blandet andet for husleje og vareleverancer. Det drejer sig om i alt 25 kreditorer der ikke kan blive betalt.

Spillerne vil derimod blive dækket gennem Lønmodtagernes Garantifond. Det oplyser advokatfirmaet, Avoadan veje, der har været med på sagen.    

00:28 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App