Vaskeægte fodboldglæde

Der var stor jubel, da Næstveds U17-hold søndag vandt deres kamp mod FC Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fodboldspillere på højt niveau bliver ofte beskyldt for udelukkende at spille for pengenes skyld, og for ikke at have hjertet med i kampene. Men det kan man i hvert fald ikke sige om drengene på Næstveds U17-hold endnu.

Efter søndagens kamp mod FC Roskilde optog de en video, da de fejrede 3-2 sejren på hjemmebane i omklædningsrummet. Og det gik ikke stille for sig.

Og selvom man godt kan komme i tvivl, så gjaldt kampen hverken om verdensmesterskab eller DM. Holdet ligger pt. nummer 8 i den næstbedste danske række, og kampen var deres anden kamp i forårssæsonen. Men derfor kan de tydeligvis godt nyde en sejr.

Det er Janus Knudsen, der spiller offensiv midtbane på holdet, og som tager turen fra Nykøbing Falster for at spille, der har sendt os videoen. Tillykke med sejren herfra.

I øvrigt er det nok en god ide, at være varsom med lydstyrken, når man ser videoen.


Nyhedsoverblik