Vandværk fastholder regning på 620.000 kroner

Foto: TV ØST

Store Heddinge Vandværk besluttede torsdag aften, at Nick Ullerups vandregning på 620.000 kroner skal fastholdes.

Det var vandværkets andelshavere, der torsdag aften ved en generalbeslutning skulle beslutte, om de skulle fastholde deres krav mod Nick Ullerup fra Store Heddinge. Og efter en tæt afstemning stod det klart, at han stadig skal indfri den store regning. Afstemingen blandt andelshaverne var tæt, da 45 stemte for, mens 42 var klar på at trække regningen tilbage.

Vandværket selv mener også, at regningen er berettiget.

- Vores begrundelse er jo, at der er målt omkring 8000 kubikmeter derude. Hvad vandet så er brugt til, det ved jeg jo ikke noget om. Og det er ikke noget, jeg skal forklare, siger Viggo Nielsen, der er næstformand i Store Heddinge Vandværk.

Anerkender ikke forbruget

Nick Ullerup modtog regningen på 620.000 kroner for et forbrug på over 8000 kubikmeter på et år. Selv mener han, at måleren må være defekt, da han ikke anerkender det voldsomme forbrug.

Med vandværkets afgørelse gør Nick Ullerup i stedet klar til at føre sagen i retten.  

Hør Nick Ullerups reaktion på vandværkets afgørelse herunder:

00:31 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App