Vandet er væk: Færger stopper sejladsen

Foto: TV ØST

Blæsevejret har presset vandet væk fra Gedser Havn. Færgen indstiller nu sejladsen indtil videre.

Manglen på vand i Gedser havn fører nu til, at færgeruten Gedser-Rostock må indstille sejladsen.

Det oplyser rederiet på sin hjemmeside.

Der mangler i øjeblikket omkring en meter vand i forhold til normalen i Gedser Havn, og derfor har sejladsen måttet aflyses.

Indtil videre er alle sejladser indtil klokken 01.30 torsdag morgen aflyst.

Færgerne mellem Rødby-Puttgarden sejler fortsat helt efter planen.

Også små færger ramt

Ikke kun de store færger bliver dog ramt af vejr-problemerne. Omø-færgen melder, at de tidligst vil sejle normalt igen fra klokken 11.00. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App