Valg, nu med børn.

Lige så snart der er trykket på valgknappen stiger pulsen hos de fleste politikere. Men der er nogle, der har mere end almindeligt travlt. For når både mor og fra stiller op, så skal børnepasningen for alvor koordineres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nedtællingen er i gang; den 13. november gøres stemmene op. For Ole Hækkerup er dagen begyndt tidligt. TV2ØST møder ham på et designbureau i København. Han har sin kone med, men ikke som moralsk opbakning. Karen Hækkerup har sin egen rolle at spille under valget.

- Både jeg og min kone stiller op til valget. Det giver en del udfordringer, for vi har 3 børn, og den mindste er kun et halvt år. Jeg havde håbet, at Anders Fogh Rasmussen havde ventet et halvt år med at udskrive valg, for så havde den mindste været i vuggestue, fortæller Ole Hækkerup.     

Selvom den mindste Hækkerup ikke er blevet valgt ind i en vuggestue endnu, så er der tradition for at lade sig vælge blandt Familien Hækkerup. I 1848 blev Lars Andersen Hækkerup valgt ind i Rigsdagsforsamlingen, siden har familien talt adskillige ministre.

- Det ligger jo til familien men jeg tror, man skal ture noget selv. Jeg er i politik, fordi jeg brænder for det. Det er travlt, men det er også godt, understreger Ole Hækkerup.      

Næste punkt på dagsordenen er valgværksted i Ringsted. Her skal valgplakaterne samles og de frivillige plejes. Bagefter skal vælgerne mødes i øjenhøjde ved Ringsted Station. Senere på aftenen er der partimøde.


Nyhedsoverblik