Vagabonders barnevogne forbudt i busser

Lene "Lille Fnug" Nielsen er vagabond, og godt træt af at hun ikke må have sin uundværlige barnevogn med i Movias busser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Lene "Lille Fnug" Nielsen er vagabond. I mange år har hun også været hjemløs, og hun sælger stadig bladet Hus Forbi. Men det er svært for hende at komme fra hjemmet i Herlufmagle til Næstved, hvor hun sælger bladet, for mange buschaffører vil ikke have hendes barnevogn med i bussen. Det skyldes, at det er varer og ikke et barn, hun har i barnevognen.

-Folk med børn der har været ude at handle, stopper da deres varer i barnevognen, når de skal med bussen. Det er helt fint med mig. Men så synes jeg også, at det burde være ok, at jeg fragter mine ting i min barnevogn, siger Lene "Lille Fnug" Nielsen.

Men i Movia afviser man kritikken.

-Der kan max være to barnevogne i en bus ad gangen, fordi de optager relativt meget plads. Derfor er reglen, at pladsen til barnevogne i busserne er beregnet til børn, siger Anders Due, der er Centerchef i Movia.

 


Nyhedsoverblik