Væltet træ startede markbrand

Et fældet træ rev onsdag højspændingsledninger over og antændte en mark på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lidt over middagstid onsdag måtte brandvæsenet i Nakskov på Lolland rykke ud til endnu en af sæsonens markbrande. Brandårsagen var dog denne gang noget utraditionel, da ilden opstod på grund af et væltet træ.

Nogle naboer til marken ville fælde en poppel, men mistede kontrollen over det store træ, der væltede ind over marken og rev nogle højspændingsledninger over, skriver Lolland-Falster Folketidende.

Gnister fra ledningerne satte ild til det tørre korn, og marken brød i brand.

Ilden truede med at sprede sig til den nærtliggende gård, men det lykkedes brandfolkene at standse ilden.

Godt og vel en hektar med hvede brændte dog op, og strømmen til området blev i en periode afbrudt.


Nyhedsoverblik