Væltede mand og satte ild til hans knallert

En knallertkører fra Haslev fortæller, at han natten til lørdag blev væltet af sin knallert. Den ukendte gerningsmand slog og sparkede knallertkøreren og satte derefter ild til hans knallert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken fire lørdag morgen fik politiet en anmeldelse fra en knallertkører i Haslev. Han kunne fortælle, at mens han havde ventet for rødt på Vestre Ringvej, kom en ukendt mand op til ham og væltede ham af sin knallert. Herefter blev knallertkøreren slået og sparket. Til slut satte gerningsmanden ild til knallerten og stak af.

Nærpolitiet hører gerne fra personer, der kan have set noget i forbindelse med episoden.


Nyhedsoverblik