Våbenarsenal hos 18-årig

Politi finder arsenal af ulovlige våben i hjem ved Dannemare

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fandt søndag to pistoler hjemme hos en 18-årig mand i Dannemare nær Nakskov.

Den unge mands våbensamling omfattede også  over 300 skarpe 9mm patroner, fire samuraisværd, en strømpistol samt flere ulovlige knive.

Ransagningen hos den 18-årige skete efter at han  rutinemæssigt  var blevet standset i sin bil på Lolland. I bilen fandt politiet 73 ecstasytabletter, og dette fund gjorde betjentene nysgerrige.

Trods våbenfundet i den 18-åriges hjem vurderede politiet ifølge Ritzau, at det ikke var hensigtsmæssigt at forsøge at få manden varetægtsfængslet. Han blev derfor løsladt med en sigtelse for overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer.
   


Nyhedsoverblik