Kampagner og reguleringer har nemlig størst effekt, når de er nye og skaber den ekstra grad af opmærksomhed, som kan udgøre forskellen på liv og død. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det siger ungdomsforsker Kevin Mogensen, som forsker i børn og unges trafikkultur på baggrund af påskeferiens alvorlige trafikulykker.
Blandt de 13 dræbte var to mænd og to kvinder i alderen 18-23 år, som omkom søndag aften ved kollision med et træ ved Ringsted, og tre mænd i alderen 23-25 år, som døde ved et frontalt sammen stød mellem to biler i Esbjerg natten til søndag.
- Når unge færdes i trafikken, opfatter de det sjældent som et sted, hvor der skal vises ekstra hensyn. De ser det mere som en forlængelse af ungdomssamværet. Og når det tilmed er ferietid, vejret er godt og forårets trang til at bryde grænser griber dem, kan det uhyggelig let gå galt, påpeger Kevin Mogensen.
Han konstaterer, at selvom frygten for at dø logisk set burde være større end frygten for at miste bilen eller kørekortet, er det det sidste, der bedst får de unge til at holde koncentrationen ved rattet.
- Der findes mange eksempler på, at vores risikobevidsthed er forvrænget. Det ukendte skaber frygt, også selvom det kendte er farligere. Unge er mere bange for at blive overfaldet af den hjemløse på gågaden end for døden i svinget, siger ungdomsforskeren.
Kevin Mogensen ser ingen tegn på, at unge er blevet klogere i trafikken. Tværtimod er der en tendens til, at flere piger har overtaget den særligt farlige trafikadfærd, som hidtil har kendetegnet helt unge mænd.
For syv år siden offentliggjorde han en rapport om unges trafikadfærd, som blev fulgt op med en række kampagner rettet mod unge. Han vurderer, at dette arbejde sammen med politiets øgede synlighed ved trafikkontroller og den nye regulering med klip i kørekortet var med til at sænke antallet af trafikdræbte frem til 2007. Men siden er den gode udvikling vendt og dødstallet atter stigende.
- De nye tiltag virkede, men vi ser desværre, at deres virkning er aftagende, selvom man stadig kan miste klip i kørekortet. Det føles ikke så alvorligt længere, forklarer han og tilføjer:
- Det er meget svært at lære folk, at bilkørsel er farligt, når det opleves så hverdagsagtigt og en bil er sådan en varm, tryg, dagligstueagtig ting. Derfor kunne man overveje hele tiden at ændre reglerne, så trafikanterne er nødt til at være aktive og forholde sig til det nye.
Formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), er dog ikke parat til at sætte ind med regulering. Han mener, der især er brug for, at politi og havarikommission fortager mere tilbundsgående analyser af, hvad der helt konkret har været årsag til hver enkelte trafikulykke:
- Når politiet skal udfylde deres skema ved en ulykke, er det letteste at sætte kryds i feltet ved for høj fart. Men der kan være mange andre omstændigheder, som vi ikke kender godt nok og derfor må undersøge. For eksempel psykologiske faktorer som unges behov for at overskride grænser.
/ritzau/