Unge kunstnere udstillet i Skælskør

Børn fra tre børnehaver i Skælskør og Boeslunde har tegnet og malet over temaet "Emil fra Lønneberg". Nu er de udstillet på Skælskør Bibliotek.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det dér er mit hus, siger 4-årige Mischa Kristiansen fra daginstitutionen Hesselgården.

Hun står og peger på en tegning af et rødt hus, som er sat op på Skælskør Bibliotek.

Ifølge billedpædagog Ida Berg er der egentlig tale om Emil fra Lønnebergs gård, Katholt, men det er som om Mischa har glemt det:

- Det er min mors hus, siger hun.

Emil fra Lønneberg

Mischa  og 14 andre børn i børnehaven Hesselgården i Skælskør er ellers nogle af dem, der har været med til at tegne og male billeder af Emil og hans svenske univers.

I alt har tre børnehaver i Skælskør og Boeslunde været med i projekt Kulørkanonen, hvor de har fået vist tegnefilm om Emil fra Lønneberg og fået fortalt historier om ham, for bagefter at omsætte deres forestillinger til kunst.

Sans for former

- Nogle gange, når man tegner et eller andet, så får man faktisk mere forståelse for, hvordan tingene hænger sammen, siger billedpædagog Ida Berg, som har stået for projektet.

Børnene har tegnet og malet alt fra Emils gris, Grisepjokket til de træfigurer, han er kendt for at snitte, når han har været uartig.

De er udstillet på Skælskør Bibliotek frem til 20. juni.

- Og alle, de kigger på tingene, det er megets jovt, siger Lærke Kjeldsen, der også går i daginstitutionen Hesselgården.


Nyhedsoverblik