Unge cykelryttere sikrer Danmark OL-plads

Den 18-årige cykelrytter Niklas Larsen fra Slagelse var i weekenden i Hong Kong, hvor han var med til at sikre Danmark deltagelse ved sommerens OL i Rio. Nu håber han bare på, at han selv får en plads på holdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I weekenden var 18-årige Niklas Larsen fra Slagelse med til at sikre OL deltagelse for det danske 4000 mter hold i banecykling.

Det var et meget ungt hold, som kørte de sidste point hjem, så holdet nu er sikker deltager ved OL i Rio til sommer. Holdets gennemsnitsalder var på bare 17,5 år og talte ud over Niklas Larsen, Casper Philip Pedersen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund.

I kvalifikationen fredag kørte de i næstbedste tid efter Australien. Lørdag formiddag mødte de Italien om at komme i finalen. Det møde vandt de sikkert og skulle så møde Australien i finalen. De var dog for hurtige, så det blev til sølv ved World Cup afdelingen i Hong Kong.

Håber på OL-plads

Næste opgave for holdet er VM i London i begyndelsen af marts. Hvem, der skal køre for holdet der, bliver først afgjort efter træningslejren i Sydafrika, som de er fløjet videre til efter Hong Kong.

OL-holdet er heller ikke sat endnu, men den 18-årige slagelseaner, som vi her på TV ØST har lavet indslag med om hans jagt på en OL-plads, håber på at komme med.

- Det ville betyde ekstremt meget at komme til OL, for det er en drøm for mig. Så jeg glæder mig til at se, om min træning bærer frugt, så jeg kan løfte mit niveau op til OL-niveau, sagde Niklas Larsen blandt andet i udsendelsen. 

Se indslaget med Niklas Larsen her:

 


Nyhedsoverblik