To unge anholdt efter indbrud i plejecenter

Politiet har tilbageholdt to indbrudstyve, der i weekenden ville bryde ind i et plejecenter i Haslev. Den ene er kun 14 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad det var, at mindst tre indbrudstyve gik efter, da de i weekenden brød ind i plejecenteret på Frederiksgade i Haslev er ikke kendt.

Klokken 0:37 natten til lørdag indløb dog en melding til politiet om indbrud på plejecenteret, og kort efter så en patruljevogn en bil i høj hastighed flygte fra stedet. Politiet forsøgte forgæves at få bilen til at standse – men kun 100 meter senere kørte den galt, og gerningsmændene forsøgte at stikke af.

Det lykkedes for den ene mand, mens politiet tilbageholdt den anden.

Kort efter blev yderligere en person tilbageholdt inde på selve plejecenteret.

Den ene tilbageholdte var en kun 14-årig dreng, der derfor ikke blev anholdt. Den anden, en 17-årig mand fra Ringsted, anholdt og sigtet for indbrud.

Politiet beder nu de resterende gerningsmænd om at spare sig selv for besværet, og selv kontakte nærmeste politistation eller ringe 114.


Nyhedsoverblik