Ung mand snittet med dolk under røveri

En 22-årig mand blev ramt overfladisk af en kniv, da to mænd i weekenden begik røveri mod ham i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev trukket en dolk, da to mænd i weekenden antastede en 22-årig mand på Nygade i Holbæk. Klokken var 20.30 fredag, da de to mænd stødte på den 22-årig og ville have ham til at veksle nogle penge. Han tog sin pung frem, og den ene snuppede pengene fra den og løb. Den 22-årige mand løb efter ham, men standsede, da den ene mand trak en dolk og overfladisk ramte den 22-årige.

Gerningsmændene løb i retning mod Vestergade.

De beskrives som:

A:

  • 18-19 år
  • 160 centimeter høj
  • Sort, kort hår
  • Iført blå dynejakke
  • Medbragte stor dolk.

B:

  • Mand
  • 18-19 år
  • Sort, kort hår med sideskilning
  • Mørk jakke og bukser

Politiet undersøgte gerningsstedet, og sagen efterforskes videre.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget til røveriet og kan træffes på telefon 114.


Nyhedsoverblik