En 24-årig mand og en 17-årig kvinde er søndag morgen i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster. Den 24-årige er sigtet for vold mod en 22-årig mand.
Overfaldet skete fredag aften i den 22-åriges hjem på Holmeager i Holeby.
Politiet fik anmeldelser om husspektakler klokken 23.30. Her fandt de den 22-årige, slået i hovedet med en hjulnøgle og med en ordentlig bule i hovedet.
Senere kunne Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi anholde en 24-årig mand og en 17-årig pige i Maribo. Angiveligt bekendte til den 22-årige. Begge to er løsladt igen.