Underslæb: Retssag mod tidligere forstander i gang

Mandag tog Retten i Næstved hul på sagen om en tidligere forstander på en boinstitution i Sorø. Han er tiltalt for 76 forhold, der handler om underslæb og mandatsvig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

76 forhold af mandatsvig og underslæb er en 49-årig tidligere forstander på en institution i Sorø tiltalt for. Mandag begyndte retssagen mod ham, og han nægter sig ifølge Sjællandske skyldig.

Forstanderen har været på institutionen i en årrække, og kalder stedet for sit livsværk, men i 2014 måtte han forlade stedet, da bestyrelsen opdagede rod i regnskaberne.

I retten erkendte han ifølge Sjællandske, at der havde været en sammenblanding af institutionens økonomi og hans egen, men han forklarede, at alle de penge, der skulle gå til institutionen og beboerne, også er gået til dem.

Personligt rideudstyr

Den tidligere forstander skal ifølge anklagerne have begået underslæb for og mandatsvig til et beløb over 200.000 kroner. Blandt andet skal han have købt rideudstyr til sig selv for 63.204 kroner af institutionens penge, og flere gange skal han have hævet penge for beboerne, uden at de dog så beløbene.

I retten forklarede han, at han altid spurgte beboerne, om de ville med ned og hæve, og når de takkede nej, gjorde han det for dem og opbevarede efterfølgende deres penge i plastiklommer, så de kunne komme og hente, når de havde brug for det.

Han har også forklaret, at han regnskab ikke er hans spidskompetence, og at han efterfølgende har undret sig over, at hverken bogholder eller revision har præsenteret ham for en regning, hvis de havde opfattelsen af, at noget var galt. Der er afsat yderligere to retsdage til sagen, der forventes afgjort 28. januar.

 


Nyhedsoverblik