Ulykkes-chaufføren var advaret

Passagererne i den bus, der forulykkede i Tyskland, havde advaret chaufføren om det glatte føre, inden det gik galt natten til lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bussen kørte med 100 kilometer i timen, og da det samtidig sneede fandt lederen af børneinstitutionen Kærnehuset anledning til at spørge chaufføren, om ikke den meget sne kunne betyde, at der også var glat på vejbanen. Det fortæller han til DR.

Buschaufføren fra Egons Busser i Slagelse afviste Jens Thingvads bekymring. Ganske få minutter senere gik det galt, og tre personer mistede livet på den tyske motorvej.

Passagererne fortæller også, at chaufføren flere gange talte i mobiltelefon på vejen ned gennem Tyskland.

Busselskabet har ikke selv nogen kommentarer. Det står endnu ikke klart, om det var den høje fart, der var skyld i dødsulykken.


Nyhedsoverblik