Ulovlig pantsætning i Bank Trelleborg

Foto: TV ØST

Bank Trelleborg lavede et par uger før sit kollaps en ulovlig pantsætning på 900 millioner via lån i Spar Nord

Den kriseramte Bank Trelleborg overlevede et par uger ekstra, før Sydbank overtog den nødlidende bank. Via et lån på 1,3 milliarder kroner i Spar Nord, sikrede banken sikre sig den nødvendige driftskapital - men det viser sig nu, at lånet svarede til at tisse i buskerne for at holde varmen i frostvejr, da det blev lavet på en ulovlig pantsætning på 900 millioner kroner.

Det skriver Sjællandske onsdag.

- Man pantsatte 900 millioner kroner i Spar Nord for at kunne låne 1,3 milliarder. Spar Nord turde kun tage en risiko på Bank Trelleborg på 400 millioner - det er helt, helt usædvanligt i vores verden. Jeg har aldrig hørt om det før, siger Sydbanks direktør Carsten Andersen.

Sydbank-direktøren fortæller, at Bank Trelleborg havde regnet de 900 millioner pantsatte kroner med i sit likviditetsberedskab:

- Og det må man ikke. Man kan jo ikke medregne penge, der er pantsat, i et likviditetsberedskab, siger Carsten Andersen.

 Netop dette forhold gør, at Carsten Andersen finder, at Sydbank har givet en fair pris for banken Prisen har ellers  været et ømtåleligt emne, efter Trelleborg blev købt af Sydbank. Vrede mindretalsaktionærer føler sig nemlig snydt og vil gå rettens vej, for at få mere for deres aktier, der over en weekend styrtdykkede fra 227 kroner til de 59,3 kroner, som Sydbank betaler.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App