Uledsagede flygtningebørn har brug for frivillige voksne

Foto: TV ØST

De uledsagede flygtningebørn har brug for frivillige voksne, der kan hjælp dem blandt andet med deres asylsager.

Antallet af uledsagede flygtningebørn er næsten fordoblet på Center Anneberg i Nykøbing Sjælland siden juI.

Og i takt med at antallet af uledsagede flygtningebørn, der ankommer til Danmark stiger, er der også et fortsat behov for flere frivillige repræsentanter for børnene. Det skriver DR Sjælland.

- Det er en udfordring, for repræsentantordningen er bygget på at frivillige skal være repræsentanter for børn og unge under deres asylsag, og når der så kommer så mange som i øjeblikket, så skal vi hele tiden ud og finde nye repræsentanter, siger Lone Dentov Pedersen, funktionsleder i Røde Kors kontor for bisiddere og repræsentanter.

Medarbejderne på Røde Kors asylcentre må ikke hjælpe børnene med deres asylsag, de laver kun socialpædagogisk arbejde, fortæller funktionsleder på Center Anneberg i Odsherred Patrick Wymer.

- Beboerne er så fokuserede på en ting, og det er deres sag. De spørger os om en masse ting, men vi er nødt til at afvise dem fordi vi ikke har noget med det at gøre. Så det skal ikke undervurderes hvor vigtig en rolle repræsentanterne har for børnene, siger han til DR Sjælland.

På Center Anneberg er de nu helt oppe på 90 børn og unge mellem 8 og 17 år, og det er en udfordring siger Patrick Wymer.

- Vi har piger og drenge, 9-11 forskellige nationaliteter og mange forskellige sprog, så det er en kabale, der skal gå op, siger han.

Som frivillig repræsentant for uledsagede flygtningebørn, skal du have tid til regelmæssigt at mødes med barnet/den unge. Du deltager blandt andet sammen med barnet i relevante møder med det offentlige og på bosteder. Derudover kan man gå ture sammen, deltage i fritidsaktiviteter og evt. i arrangementer på skolen. Generelt handler det om samvær og at være der for barnet, oplyser Røde Kors.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App