Ukrudtsbrænder satte ild på hus

Det var efter alt at dømme uhensigtsmæssig brug af en ukrudtsbrænder, der onsdag eftermiddag startede en villabrand i Ugerløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ældre villa i Ugerløse fik onsdag eftermiddag store skader, da der udbrød brand i huset.

Det var efter alt at dømme uheldig brug af en ukrudtsbrænder i tørken, der udløste branden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

- Vores formodning er, at det er brug af ukrudtsbrænderen, der har udløst branden, siger Lene Madsen fra politiet.

Anmeldelsen af branden kom klokken 17.38, og branden blev slukket på mindre end en halv time, oplyser politiet.

- Ingen kom heldigvis noget til ved branden, siger Lene Madsen.

Hun oplyser, at man under branden frygtede for et gasudslip, hvorfor teknikere fra DONG blev tilkaldt for at lukke for gassen.


Nyhedsoverblik