Ukrudtsbrænder kostede legehus livet

Ilden fra en ukrudtsbrænder tog lidt mere end ukrudtet, da en husejer i Næstved mandag var i haven, og vedkommende må nu på jagt efter et nyt legehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandfolk måtte mandag sidst på eftermiddagen til Gustav Wieds vej i Næstved, hvor var ild i et legehus. Her havde en husejer været lidt for uopmærksom med ukrudtsbrænderen, så ilden fik fat i huset, der endte med at brænde ned.

Media Næstved skriver, at branden blev hurtigt slukket, men inden brandfolkene nåede frem, havde den kraftige strålevarme forårsaget, at tagrender og en del af tagudhænget på hovedbygningen havde taget en del skade. Hele brandtomten blev som efterslukning overdænget med brandhæmmende skum, så ingen gløder var tilbage.

Med en havesæson, der for alvor er i gang, advarer politiet nu om ukrudtsbrænderne.

- Husk nu at passe på med dem og hav en spand vand stående til at hælde over de steder, der bliver brændt af, så der ikke er nogen gløder tilbage, lyder det fra vagtchef Ole Hald, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 


Nyhedsoverblik