Uheld: Bulgarsk chauffør havde promille på 1,77

Den bulgarske chauffør, som onsdag morgen var impliceret i et dramatisk uheld på Sydmotorvejen, havde en promille på 1,77. Motorvejen var spærret i 10 timer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1,77 var promillen hos den bulgarske chauffør, som onsdag morgen var skyld i et voldsomt uheld på Sydmotorvejen. Omkring klokken 6 stødte han sammen med en hollandsk lastbil ved Guldborgsundtunnellen. Det sendte den hollandske chauffør på slingrekurs, og han røg med sin lastbil over i sporet i modsatte retning og væltede.

Vognen var læsset med frugt, og sammen med jern og olie fyldte det så meget af kørebanen, at det har taget det meste af dagen at få ryddet op. Motorvejen har været spærret fra tidligt i morges og frem til omkring klokken 16.30.

Den bulgarske chauffør har fået en bøde på 5000 kroner og har mistet retten til at køre bil i Danmark. Han blev løsladt onsdag eftermiddag klokken 16. Ingen kom noget til ved uheldet.

 

OBS: Da debatten under denne artikel ikke overholdt reglerne for debat hos TV ØST har vi valgt at deaktivere debatten. vh TV ØST.


Nyhedsoverblik