Udvalg skal behandle overvågning ved Ringsted Station

Ringsted Kommune har ikke brudt loven i omfattende omfang, da de overvågede stationspladsen i byen. Alligevel tager udvalg nu sagen op.

Ringsted Kommunes hjemmeside viser fotos af trafikanter, som brød færdselsloven foran Ringsted Station helt tilbage i september 2013.

På kommunens vegne blev pladsen overvåget af firmaet Rambøll med skjulte kameraer og anonyme trafikobservatører for at få belyst taxaernes fremkommelighed. Men Ringsted Kommune har ikke brudt lovgivningen i omfattende grad, siger juraprofessor Peter Blume, Københavns Universitet til DAGBLADET Ringsted.

Kommuner må overvåge pladser, når begrundelsen er borgernes tryghed - ikke taxaers fremkommelighed.

- Der burde være foretaget sløring af de pågældende billeder, så borgerne ikke kan identificeres. Men jeg betragter ikke denne sag som særligt alvorlig, siger Peter Blume. Klima- og miljøudvalget behandler den to år gamle sag på torsdag.

- Det er beklageligt, at Rambølls notat med billeder fra videoovervågningen nu har ligget på kommunens hjemmeside i mere end to år og i princippet kan ligge der til evig tid. Det er ikke rimeligt, og jeg vil derfor søge udvalgets opbakning til, at der tages hånd om dette umiddelbart efter udvalgets behandling af sagen, siger formand Klaus Hansen (V)

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App