Udflytning giver nyuddannede bedre chancer

Foto: TV ØST

Mens flytningen af 3.900 statslige arbejdspladser er hård for dem, der står over for valget mellem at flytte med eller at finde et nyt job, kan det være en velkommen chance for landets nyuddannede akademikere, skriver Politiken lørdag.

Mens Sjælland jubler over de godt 1200 statslige arbejdspladser, der er på vej til regionen, er flytningen af de statslige arbejdspladser hård for dem, der står over for valget mellem at flytte med eller at finde et nyt job. Men udflytningen kan det være en velkommen chance for landets nyuddannede akademikere, skriver Politiken lørdag. Ifølge en undersøgelse fra Djøf er kun 3 procent af de statsansatte djøf'ere lige nu villige til at flytte med jobbet ud af København. Og mens det tal formentlig vil stige, i takt med at chokket får lov at lægge sig, vil det alligevel betyde, at en lang række statslige stillingsopslag nu vil åbne sig rundtomkring i landet.

- Det vil gøre, at de, der ellers har svært ved at få fast tag i arbejdsmarkedet, vil få nogle chancer. Det gælder ikke mindst dimittenderne, der får store muligheder, siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet til Politiken. Og de udsigter glæder formanden for Djøf Studerende, som har over 22.000 akademiske studerende og nyuddannede medlemmer. Omkring hver fjerde af dem står nemlig til at komme ud til arbejdsløshed efter studierne.

- Det er en glædelig nyhed for dem, som ikke partout vil arbejde i København. Og jeg oplever klart en stor villighed hos de nyuddannede til at flytte for at få det rigtige job«, siger formand for Djøf Studerende Tue Anders Johansson til Politiken. Han henviser til en undersøgelse, som Djøf lavede i sommer, og hvor 70 procent af dimittenderne svarede, at de var parate til at flytte til en anden landsdel, hvis de kunne få et job der.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App