UCI vil udelukke Rasmussen i to år

Den internationale cykelunion indleder en disciplinærsag mod cykelrytteren Michael Rasmussen. Man går efter to års udelukkelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den internationale cykelunion (UCI) vil have Michael Rasmussen udelukket fra cykelsporten i to år. Fredag bad cykelunionen det monegaskiske cykelforbund om at indlede en sag mod danskeren.

Sagen skal foregå i Monaco, fordi det er der, Rasmussen har sin rytterlicens. UCI mener, at Michael Rasmussen har forbrudt sig mod reglerne om at skulle oplyse sine whereabouts. Det er et brud på UCI's regel nummer 15.4.

- Efter en grundig undersøgelse af forholdene finder UCI også, at Michael Rasmussen har forbrudt sig mod regel 15.3 og 15.5 ved at unddrage sig kontrol med fuldt overlæg og dermed undgå, at der blev udført test, skriver UCI i en pressemeddelelse.

Michael Rasmussen har ikke deltaget i cykelløb, siden han blev hevet ud af Tour de France den 25. juli.


Nyhedsoverblik